Choko overnight oats

IMG_20150814_104321-02

 

Denne super lækre udgave af de populære overnight oats, er helt klart min favorit! Den er perfekt at have med på farten hvis man, som jeg, pendler til studie, og derfor skal irriterende tidligt op, og ikke har meget tid om morgenen. Det er derfor super nemt at have morgenmaden forberedt og i en bøtte klar til at tage med i toget. Topping og frugt har jeg så i en bøtte ved siden af 🙂
De er med kakao og peanutbutter – en kombination, som aldrig slår fejl 😉

Opskrift

1 dl havregryn
1 dl skyr
1 dl mælk (kokosmælk, rismælk, mandelmælk eller alm. mælk)
1 tsk. kakao
1 tsk sødemiddel (akaciehonning, sukrin, stevia mm.)
2 tsk. peanutbutter
Evt. ½ spsk. chiafrø (så tilsættes dog ½ dl mælk mere)

Det hele blandes godt sammen og sættes i kæleskabet natten over. Spis dagen efter med hakkede mandler og frisk frugt.. mmm 😀

IMG_20150814_104346

 

God fornøjelse 🙂

Proteinpandekager med banan og vanilje

IMG_20150816_120158

 

Disse lækre proteinpandekager, er perfekte som lækker morgenmad en dag hvor man har ekstra god tid eller hvor man gerne vil hygge sig lidt ekstra. De mætter utroligt godt og indeholder rigtig meget godt protein, men de er også lidt kalorietætte, så hvis man er på meget stram kur eller noget, så er det måske ikke den bedste morgenmad.. I hvert fald ikke for tit.
Vil dog mene at det vil være en super god cheat-day morgenmad, så man stadig får en god solid og sund bund, men stadig har fornemmelsen af at ‘snyde’ lidt og forkæle sig selv 🙂

Server med frisk frugt, bær, nødder og akaciehonning eller forskellige former for sukkerfri topping.

Opskrift:
2 personer

Ca. 6 stk. mellemstore pandekager

2 bananer
3 æg
1 dl havregryn
1 scoop vanilje proteinpulver (brugte denne her)
½ tsk. bagepulver (kan udelades)
½ tsk. stødt kardemomme eller andet, fx kanel eller ingefær
½ tsk. salt

Kokosolie til stegning

Bland alle ingredienser sammen evt. i blender, eller i skål – mos banan med en gaffel, bland æg i, og derefter resten af ingredienserne. Put kokosolie på en pande, og steg pandekagerne til de er fine gyldne.

Velbekomme! 😀

IMG_20150816_120143

 

1 scoop proteinpulver = 28 g