Denne blog handler om mig og mit liv, hvordan det er at være studerende og på SU, hvordan man får det hele til et hænge sammen, og stadig leve sundt.

Den vil også komme til at handle meget om mig, og hvordan jeg i lang tid gerne har villet tabe mig, men aldrig rigtig har fået taget mig sammen. Nu er jeg dog kommet ind i en god rytme og hverdag, og føler jeg har fået mere overskud efter mit studie ligesom er faldet helt på plads, og jeg kan mærke at det bare er det jeg skal!
I vil kunne følge mig og min vej mod de de færre kilo – både de gode og de dårlige dage. Og også de dage hvor man giver sig selv lov til at leve og hygge sig, for det mener jeg også at der skal være plads til. Og helt ærligt, så ville jeg ikke kunne undvære søde sager og især cheesecake bare engang imellem 😉

Bloggen handler altså meget om sund mad, men jeg vil dog også sætte mine kreative og eksperimenterende evner på prøve, og forsøge mig med flere forskellige sundere udgaver af alt det søde vi godt kan lide 😀

Jeg håber I synes det lyder spændende, og har lyst til at følge mig, mit liv og min kamp mod kiloene 🙂

Stine

p.s: I kan følge mig på Instagram – @lindeholmen

Mail: lindeholmen@gmail.com – skriv endelig hvis I har nogen spørgsmål eller andet I har lyst til at dele med mig 🙂